Spitfire: Et hårdt liv

Jeg købte min Spitfire i 2002, primært med henblik på at bruge den til historisk race. Jeg kørte mit første løb i den i 2003, og har kørt race i den siden - langt fra lige meget hvert år, men noget er det dog blevet til. Men jeg var jo ikke dens eneste ejer, og faktisk blev bilet i 1990 bygget til historisk rally i England, og så vidt jeg har kunnet finde ud af var den ganske aktiv dengang også. Jeg købte bilen af en engelsk advokat, der forsikrede, at den i hans ejerskab skam kun havde kørt asfaltrallies - men advokater skal man som bekendt ikke altid tro på. Han påstod også at bilen var udstyret med en close-ratio-gearkasse, hvilket heller ikke var rigtigt.

I hvert fald er årene ikke gået sporløst hen over bilen: Det har egentligt aldrig generet mig, for hvis den var helt perfekt, så ville jeg bare blive så meget mere ked af det, hvis den en dag skulle blive bulet. Nu er den så blevet bulet, og jeg har kigget nærmere på skaderne, især dem under karosseriet. For det første kan jeg se en masse skader, der stammer fra før min tid - det ser vitterligt ud som om chassiset har været en hel del i nærkontakt med selve England. Jeg vidste også godt, at bilen ikke var helt lige før, for antallet af shims (afstandsstykker) ved hjulophængene var ikke ens i højre og venstre side. Men skævhederne er blevet v ærre, uden at jeg dog kan se helt nøjagtigt, hvad problemet egentligt er: Men bilen står i hvert fald ikke helt lige på det jævne underlag ude i garagen.

Spitfiren ligner for tiden en groggy bokser, sýnes jeg - og det er der for så vidt ikke noget at sige til. Min egen ømhed i halsmusklerne har fortaget sig, men min kære bil gror ikke sammen af sig selv.

Noget af det skyldes den defekte tandstang, men også bagtil er der også noget galt. Umiddelbart ser det ud til, at det bare er højre støddæmper, der er ødelagt, og så er det ikke så slemt. Værre er det, hvis det er hjulsophængsdele eller aksler, der er slået skæve. Jeg er nok desværre nødt til at skille det ad for at afgøre det nøjagtigt - jeg har et ekstra sæt hjulophæng liggende, som dog ikke er klargjort til montering.

Noget andet er, at garagefællen Cavis mente, at det eneste rigtige ville være at skifte det hele under alle omstædigheder. Det ligger jo fast, at det har fået et ordentligt skrald, og skævhed eller ej, så gør det næppe noget godt for brudstyrken fremover. Den tygger jeg lidt på endnu. Forhjulsophæng har jeg slet ikke liggende, men en telefonopringning her til aften sikrede mig et komplet sæt arme, som så bare skal forsynes med mine egne nav, lejer, bøsninger mm. Så der er såmænd arbejde nok at tage fat på: Jeg har nemlig tænkt mig at få bilen klar, så jeg kan køre den ud til en buleopretning et sted - og jeg er jo også nødt til at finde ud af, om der er andet galt, eks. med teknikken. Det tror jeg nu næppe, for det er anderledes solidt kram: Det holdt eksempelvis til, at jeg skilte det ad og samlede det igen.